Gabriel Valentines Hjem

[Miss Chili]

Seth bed sig i læben.. Han så sig lidt uroligt omkring.. "jeg sagde et.. saagde han som svar.. et og ikke en eneste mere.. Han fant bogen frem - som var samlet af papair.. forsigtigt bladrede han i det.. ledte efter en der ikek var alt for personlig.. Han sad og kiggede lidt på en digt før ha ntog sig sammen.. hans stemem var blød og beroligende når han læste op.. og dig var det virkelig som om han levede sig ind i det - som om han kunne få hvert et ord til at være fyldt med føleser med digtet.. mens han læste op kiggede han ikke så meget p ådigtet.. det var som om ha nnkunne det i hovdet..
"Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ej, det må Du først mig love,
Thi din Tåre brænder på min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt så smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øje lukt.

Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik;
Grønt og Guult og Rødt for Øjet svæver,
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Får jeg også Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder, får jeg når jeg døer?

Hvorfor trykker så Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er våd, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men så må Du ikke længer sukke,
Græder Du, så græder jeg med Dig.
O, jeg er så træt! — må Øjet lukke —
— Moder — see! nu kysser Englen mig

((ooc: venligst lånt af HC andersen da jeg ikke er de nstore digter ))

Seth tav efter hans oplæsning.. denne gang sagde han ikke mere.. så bare ned i sine digte - mens han langsomt pakkede bogen væk.. digtet kom af at bo der hvor han gjorde.. dne kom af at se - hvor mange fattige mødre der minstede deres børn og hvor ulykkelige de var.. dette digt var kommet helt af sig selv.. godt nok var han sky, men han havde føleser og omsorg

[Tathagata]

Gabriel smilede og lænede kinden lidt op af sin hånd som han havde støttet på bordet og så interesseret på ham mens han lyttede men sad så til sidst helt tavs og så blot på ham imens og så lidt ned... der var nu noget om det digt... det var virkelig et han havde lagt mange følelser i... og smukt var det også... han så lidt op på Seth igen stadig tavs og overvejede lidt hvad han skulle sige... "Det... er smukt... sørgeligt, men smukt... det er virkelig synd du ikke deler det tallent med andre.... du kunne virkelig nå langt med det..." sagde han lavt... og sendte ham et lille forsigtigt smil...

[Miss Chili]

Seth smilede lidt forsigtigt.. han sukkede lavt o nikkede som svar.. det var det.. "jeg kan bedst li at holde dem for mig selv.. sagde han så bare stille og så lidt ned på sin vin i glasset.. han ført galsst til muden og drak lidt mere af drikken med den fyldige smag.. Seth bed sug u læben og rodede igen uroligt ved en tot af hans hår.. Gabriel var nu oki.. det var nu første gang i lang tid han havde tænkt på en person på den måde.. at en person var oki.. for det meste var alle personer bare dumme