|
|
Post by Shapeshifter on Aug 12, 2008 21:53:10 GMT 2
Jonathan stod nu i bar mave, men det ragede ham egentlig en høstak... "Hvad har De da gjort, Gabriel?" Spurgte han, af ren nysgerrighed.... Da Gabriel rejste sig, greb Jonathan hurtigt fat i hans arm... Ikke stramt eller noget, bare så Gabriel hverken kunne stikke af eller falde om....
|
|
|
|
Post by Tathagata on Aug 12, 2008 22:03:31 GMT 2
Gabriel så en smule usikkert på ham og lidt per automatik gav han et lille ryk fra sig for at komme fri da han greb fat i hans arm men så så lidt ned igen. "Jeg... " han bed sig hårdt i læben og prøvede igen at rive sig fri hvilket blot gjorde ham var ved at miste balancen da han stadig havde meget ondt så han opgav... han så ned i jorden og så lidt op på Jonathan igen. "Den fyr var... sendt af min familie... uden tvivl... for at skille sig af med mig..." peb han og fik lidt tårer i øjnene. "Jeg... fortjener ikke andet... er bare en skændsel..." han bed sig hårdt i læben og prøvede igen lidt at komme fri selvom det vel nærmest ikke var nogen nytte til...
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 12, 2008 22:08:04 GMT 2
"Hvorfor er De en skændsel?" Spurgte Jonathan, stadig lige så nysgerrigt, mens han blev ved med at holde fast i Gabriels arm... Han havde lyst til at omfavne Gabriel og sige, at det nok skulle gå, men ikke før han vidste om det var en stor kriminalitet han havde begået, eller om det bare var småtterier...
|
|
|
|
Post by Tathagata on Aug 12, 2008 22:19:32 GMT 2
Han så lidt ned igen og lukkede øjnene lidt. "Jeg... Jeg... der var den her... person... som jeg sys godt om... min familie op dagede det..." sagde han forsigtigt... "Det... var en af mine venner.... en... mand..." det sidste var sagt meget lavt og næsten uhørligt... ihvertfald så at det højest ville være muligt for Jonathan at høre hvis der skulle komme nogen andre forbi... han fik igen lidt tårer i øjnene og prøvede hurtigt at fjerne dem med den arm jonathan ikke havde ved og så så lidt bedende op på ham. "Jeg beder Dem... lad det ikke gå videre... så hellere bare... gør hvad de finder nødvendigt... lad ikke andre finde ud af det... det er slemt nok bare at... min familie ikke vil kendes ved mig..." han så atter lidt ned... håbede bare Jonathan ville forstå det... eller ihvertfald ikke lade resten af byen finde ud af det... for det var jo ikke acceptabelt den slags... og bare han ikke ville hade ham for det... for... han havde jo snakket så godt med Jonathan tidligere...
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 12, 2008 22:37:01 GMT 2
Jonathan vidste ikke rigtig hvad han skulle sige.... På den ene side var det jo forkert at elske sit eget køn, men på den anden side var Gabriel jo villig til at holde det hemmeligt.... Han bestemte sig hurtigt for at vælge sympati med Gabriel.... "Gabriel... Det er jeg virkelig ked af at høre...." Sagde han stille.... For én gangs skyld var Jonathan, Jonathan Moonsong af Drachenstein, én af de mest omtalte riddere i landet, kendt for sine eksemplariske diplomatiske evner rent faktisk mundlam! "Hvis der er noget jeg kan gøre... Jeg mener... De kan altid komme til mig, hvis der er noget.... Og jeg siger det ikke videre...." Lød det meget lang tid efter fra hans mund...
|
|
|
|
Post by Tathagata on Aug 12, 2008 22:43:25 GMT 2
Gabriel så op på ham med store øjne og kunne ikke lade være med at kramme ham lidt og lukkede øjnene. "Tak!.. mange tak... jeg..." han fjernede sig hurtigt lidt fra ham igen og bed sig i læben... "Jeg... klarer det helt fint... har da klaret mig i nogle år her i byen efter episoden..." sagde han forsigtigt. "Det er bare... er bange for det... er ved at ske igen..." han lod sig glide lidt ned at sidde og tog forsigtigt om sine egne ben og skar en lille grimasse og tog sig lidt til siden hvor det stadig gjorde meget ondt... "udover det er det eneste problem ved at... de har sendt en morder efter mig..." sagde han meget forsigtigt...
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 12, 2008 22:51:23 GMT 2
Jonathan havde i mellemtiden givet slip, og han blev ret overrasket over at Gabriel pludselig omfavnede ham.... "Jeg skal nok sørge for at der ikke sker noget.... Den morderfår aldrig fat på dig igen, ikke uden at få en snak med mig bagefter... Det lover jeg dig.." Sagde Jonathan... I sin hast, havde han glemt alt om manérer, og for et kort øjeblik slog det helt klik for ham.... "Sådan noget.... Arh..." Sagde han stille, mens han pillede lidt ved sin armbeskytter...
|
|
|
|
Post by Tathagata on Aug 12, 2008 23:00:06 GMT 2
Gabriel så lidt tøvende op på ham og så lidt ned. "Måske det burde være bedst om det bare var lykkedes ham alligevel... så ville De heller ikke have nogle problemer... jeg er trods alt ikke som... man burde være... jeg er bare en skændsel..." han sukkde dybt og så lidt ned. "Måske jeg bare skulle gå hjem... har virkelig lyst til noget at drikke... De... er da velkommen til at komme med hvis De vil..." sagde han forsigtigt og så op på Jonathan....
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 31, 2008 17:35:50 GMT 2
"Hør på mig Gabriel... Du er IKKE en skændsel... Sådan er det bare... Men jo, lad os tage hen til et sted hvor vi kan drikke og få ordnet dine sår..." Sagde Jonathan stille, mens han tørrede sit sværd lidt af i græsset...
|
|
|
|
Post by Tathagata on Aug 31, 2008 18:10:15 GMT 2
Gabriel så lidt op på ham. "Hvad vil du så kalde det? min familie vil ikke engang kendes ved mig..." mumlede han og så lidt væk men sukkede så og nikkede en smule. "Fint nok... De fører bare an..." mumlede han lavt og begyndte så langsomt at gå mens han så tilbage mod Jonathan og forventede han ville komme foran og vise vej til hvor de nu skulle hen...
//out
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 31, 2008 18:35:03 GMT 2
Jonathan fulgte bare med Gabriel og begyndte at vise vejen, fuldstændig tavs...
//Out
|
|
