|
|
Post by Shapeshifter on Aug 29, 2008 14:40:42 GMT 2
Cailaron lyttede til hende i stilhed.... Men lige så snart hun snakkede om at hoppe, var han faktisk tæt på at panikke fuldstændig.. "Hvad?!" Sagde han med en smule angst i stemmen.. Men hurtigt tog han sig sammen og greb fat i hendes arm... Blidt men bestemt... "Jeg er her for at beskytte Dem med mit liv, og hvis De hopper, så bliver jeg nødt til at hoppe med for at beskytte Dem fra døden... Hvis De nogen sinde gør det, så knuser De mange menneskers hjerter..." Sagde han med en helt rolig stemme, men alligevel kunne man ane lidt af hans bestemthed....
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 29, 2008 14:44:19 GMT 2
Ainsha skulede hårdt til ham. "Jeg havde ikke tænkt mig at gøre det!" hvæsede hun og lysten til hævn var forsvundet fra før. Hun trak sin arm fri og gik ind på værelset igen. Kulden havde haft en effekt på hendes krop og hun tog en silkekåbe på. Hun gloede ondt på ham. "Jeg er godt klar over mit ansvar overfor folket - og min far,"
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 29, 2008 14:48:24 GMT 2
Cailaron blev en smule forskrækket over hendes pludselige vrede, som han overhovedet ikke var vant til at få kastet i hovedet... Han bøjede hovedet lidt og lod være med at se på hende, da hun trak sig fri, hvilket var meget let, da han havde løsnet sit greb fuldstændig.... "Undskyld...." Mumlede han stille, med ryggen til hende... Han lod en fingre følge mønstrene der var indhugget i træet som gelænderet bestod af...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 29, 2008 14:53:45 GMT 2
Aisnha sukkede og tog et krus vand fra kanden hun havde stående. Hun var så træt af det hele. "Cailaron... Jeg vil jo bare giftes med en der elsker mig, og ikke mine penge." sukkede hun. Og den slags mænd var svære at finde i et pengegrisk land. Hun vidste heller ikke hvordan man genkendte ægte kærlighed.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 29, 2008 14:58:14 GMT 2
Cailaron vidste slet ikke hvad han skulle sige... Hun skulle jo højst sandsynligt giftes med en prins andetsteds fra... Men selvom det var et faktum, så vidste han hvor glad han selv var for hende... Måske så glad for hende, at han rent faktisk elskede hende.. Problemet var, at kongen nok ville blive rasende hvis han så en kriger gifte sig med sin datter.... "Jeg forstår Dem godt.." Sagde han så, da han jo ikke havde lyst til at fortælle sin egen mening... Den ville måske ødelægge både hendes og sit eget liv...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 31, 2008 20:36:59 GMT 2
"Far giver mig nok væk til en fra Hier Couch eller Yates." sukkede Ainsha. "Så hellere til Yates. Så bliver det nok Liam. Han er en af mine gode venner, ham ville jeg godt kunne leve med." Hun undlod at udtale sig om elsker. Det troede hun ikke hun gjorde. Jo på en broder-agtig måde.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 31, 2008 20:42:27 GMT 2
Cailaron undlod denne gang at sige noget.... Han ønskede ikke at gøre hende vred på nogen måde, men det var nærmest umuligt at gøre, hvis han sagde noget... Så han gjorde hvad en livvagt havde nemmest ved... Han holdt sin kæft lukket, og så ned mod gulvet...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 31, 2008 20:47:31 GMT 2
Ainsha gjorde det samme. "Undskyld. Det skulle ikke gå ud over dig" sagde hun bare lavt. Hun vidste ikke hvad mere hun skulle sige. Hun ønskede at nogen bare ville holde om hende. Hun længtes efter at vide at en, hun stolede på ikke ville svigte hende.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 31, 2008 20:55:19 GMT 2
"Det gør ikke noget..." Sagde Cailaron.. Han så op på prinsessen og smilede lidt, mens han så sig lidt omkring.... Her var altså meget smukt... Han nærmest ønskede at tilbringe sin tid med disse silkelagener der var på sengen, og bare nyde livet i stedet for at arbejde konstant som han jo på nuværende tidspunkt gjorde... Han havde gået hen til døråbning efter lidt tid...
Han havde fundet det... Rafiel havde fundet slottet... Og nu sad han på taget, og lyttede til en samtale... For ikke så længe siden havde han endda set prinsessen og en mand der så ud til at være vagt stå ude på altanen... Men Rafiel var smart... Han ventede på det rigtige øjeblik, som vidst så ud til at være nu... Langsomt, meget langsomt og lydløst, klatrede han ned ad væggen og ned på altanen, hvor han hurtigt trak en kniv og gik hen mod vagten... Hurtigt forsøgte han med et hug ind i siden på manden, mens han smilede lumsk og ubehageligt....
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 31, 2008 21:17:03 GMT 2
Ainsha kunne godt føle der var noget galt. Hun kiggede sig omkring ude på balkonen, men der var intet. hun kiggede hurtigt efter bueskyttere i haven, men heller ingen der. Så kiggede hun op. "CAILARON!" udbrød hun og satte i løb mod sin seng.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 31, 2008 21:22:34 GMT 2
Cailaron var desværre så fraværende, at da Ainsha pludselig råbte ret højt, gik der en smerte igennem siden på ham... En meget velkendt smerte... Han trak hurtigt sin dolk, af ren og skær refleks, og fjernede sig fra det sted hvor han stod... Herfra fik han øje på en person i en helt sort kappe... Ansigtet kunne man ikke se, for der var en hætte over mandens hoved... Cailaron bakkede hurtigt ind i værelset, klar til at beskytte Ainsha...
Rafiel hvæsede vredt, da prinsessen advarede vagten, men alligevel lykkedes angrebet... Nu var det bare om at gøre det fuldstændig af med den vagt, og så kunne han jo altid tage sig af den hjælpeløse prinsesse senere... Han gik lige så stille hen mod dem begge to...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 31, 2008 21:25:32 GMT 2
Ainsha prøvede at løbe forbi manden og over mod sengen, for at få fat i sin dolk under puden eller sværdet under sengen. Hun tænkte at han nok var optaget af Cailaron.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Sept 1, 2008 21:56:56 GMT 2
Hun har brug for tid... Det kan jeg give hende, hvis jeg står i vejen for ham... Tænkte Cailaron, mens han stirrede på manden.... Kun få sekunder efter, sprang han direkte på morderen i vildskab, og forsøgte at hugge et eller andet sted med sin kniv... Bare holde ham tilbage, det var det eneste han ville....
Rafiel skulle lige til at stoppe prinsessen i at nå indenfor, da vagten bare sprang på ham, som en anden sindssyg person... Han forsøgte alt hvad han kunne på at afbøde huggene, men det endte alligevel med et snit over kinden, et dybt sår i den højre arm og endnu et snit over sin venstre overarm... Langsomt begyndte han at bakke, da han jo nærmest så sig tvunget til det, men da vagten mindst ventede det, huggede han en ny kniv lige i benet på ham...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Sept 1, 2008 22:09:02 GMT 2
Ainsha nåede hen under hovedpuden. Hun vidste dette var et spørgsmål om sekunder. Hun fattede ikke hun var overlevet turen derhen og det kostede hende et syrt sekund. Hun greb dolken under hovedpuden og løb hen bag ham. Hun kastede sig på på ryggen af ham og prøvede at lægge kniven for hans strube.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Sept 1, 2008 22:16:45 GMT 2
Cailaron lagde ikke mærke til noget, før manden stak en kniv direkte ind i musklen bag skinnebenet, og da det skete, blev han så overrasket at han faldt forover... Heldigvis afbødede han faldet ved at lave et rullefald og derfra komme op at stå, men af en eller anden grund var det ret svært at støtte på det sårede ben...
Med et hvæs, løb han ind mod sengen, men prinsessen havde overrasket ham, ved pludselig at springe på ryggen af ham... Han vendte sig rundt og lod sig falde bagover, og på samme tid jagede han en kniv ind i den arm hun forsøgte at få ind foran hans hals... Den ramte, gik ind i kødet, og han drejede kniven lidt, så det ville være meget svært at sy såret sammen igen... Nej, prinsessen ville i hvert fald ikke slippe fra det her uden skrammer!
|
|
