|
|
Post by Shapeshifter on Aug 7, 2008 19:25:46 GMT 2
Jonathan kom med et overrasket udbrud, da drengen lige pludselig var på hans ryg.. Men han bevarede fatningen, og greb fat i drengens skjorte bag sig, hvorefter han hev ham over sig, så han højst sandsynligt ville lande på jorden, men stadig ikke alt for hårdt....
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 7, 2008 19:34:03 GMT 2
Ainsha landte på ryggen og kom med et støn. Hun fik slået luften ud af sig. Hendes krop var jo alligevel det svagere end en drengekrop. Hun opdagede en lang vildfaren rød tot stikkende ud af hendes hue, men hun orkede ikke at fjerne den. Med hendes pigede støn, spinkle krop og lange, røde hår behøvede man bare kunne lægge to og to sammen for at regne ud hun måske ikke helt var en dreng. Hun fik sat sig op og pustet håret væk fra ansigtet. Hun kom besværet på benene.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 7, 2008 19:37:11 GMT 2
Jonathan blev bare endnu mere overrasket over det underlige støn drengen kom med, og da han også så en lang rød tot falde ud under huen, så han en smule mistroisk på ham.... Eller hende? "Det er vidst nu, at bør spørge Dem om hvad De hedder?" Sagde han roligt, mens han lagde sin stav væk ved de andre våben.... Håbede at vedkommende ikke ville stikke af...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 7, 2008 19:45:45 GMT 2
"Mit navn er Ain," sagde Ainsha med så dyb en stemme hun kunne mønstre. Det kunne måske være overbevisende for en dreng, hvis stemme ikke var gået i overgang. Hun kom helt op at stå og overvejede om hun bare skulle løbe. Hun stod med sin stav og prøvede at stå maskulint mens hun rettede på håret. Hun sukkede, mens hun gjorde det. Nu ville det hele komme. 'hvem er du, hvor bor du,' - alt det der.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 7, 2008 19:48:58 GMT 2
"Plejer stalddrenge at have så langt hår, min ven?" Spurgte Jonathan med en nysgerrig stemme... Han forsøgte at lyde rigtig overbevisende, og det gik endda rigtig godt for ham... "Sidste sted jeg var, der havde det kun hår til under ørerne..." Sagde han så, stadig venligt og uden mistro i stemmen...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 7, 2008 19:54:15 GMT 2
"Og... Og hvad så?!" spurgte Ainsha spidst. "Det... Det jo derfor jeg gemmer det under huen, ikke?!" sagde hun flabet igen. Hun var virkelig tæt på bare at løbe. På den anden side ville hun gerne lære en rigtig ridder at kende. Og nu havde hun kun set de riddere på slottet, som hendes far havde forbudt hende at tale med. Han havde også forbuddt dem næsten at kigge på hende. Hun sukkede. *Dumme far*
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 7, 2008 19:57:33 GMT 2
"Hør her... Helt dum er jeg heller ikke... Jeg kan se, at De gemmer på noget..." Sagde Jonathan, stadig meget venligt.... Han smilede sit mest overbevisende smil... "Det er jo ikke kun på grund af fægtningens kunst at jeg blev ridder, selvom det er det der har givet mig min titel..." Sagde han så...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 7, 2008 20:02:39 GMT 2
Ainsha kunne vidst godt give op. Hun sukkede og trak huen af. Hendes lange røde hår skinnede faktisk mere rødt i den nedgående sol. Hun så op på ham. Det var ret tydeligt nu hun ikke var en dreng. Det var også lidt tydligere hun var lidt ældre end 12. "Mit navn er Ainsha... Ikke Ain..." sukkede hun. Det var dog ikke til at se hun var prinsesse med mindre man ligefrem mærkede på hendes hud eller lugtede til hendes hår, der duftede af dyre olier. Det var dog hendes anstandsdames ide, det med olierne.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 7, 2008 20:05:54 GMT 2
Jonathan smilede bare da hun gav op... Ikke hoverende, men venligt endnu.... Han syntes nu ikke at hun lugtede af det, som de normale piger rundt omkring lugtede af.. Hun duftede nu nærmere, og så endda ret godt... Men det tog han sig ikke af, da hun jo allerede havde fortalt én hemmelighed... "Nuvel Ainsha... Hvor kommer De så fra?" Spurgte han...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 7, 2008 20:09:50 GMT 2
"Herfra. Hvad med Dem, Sir?" spurgte Ainsha høfligt. Hun kunne ligesågodt udnytte sine manerer. "Hvad er Deres navn?" Ainsha redte fingrene gennem håret for at få de værste uglede totter ud. Hun stod i skygge nu, det var ret køligt efterhånden. Hvorfor havde hun ikke taget hesten med? Det ville gå hurtigere med at komme hjem. Det måtte hun huske for fremtiden. Men heste var bare så svære at få med ind og ud pga. alle menneskerne.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 12, 2008 15:07:11 GMT 2
"Langvejsfra... Jeg har rejst rundt i mange år, og set mange ting.. Og mange foreskellige mennesker.... Mit navn er Jonathan Moonson af Drachenstein, og jeg er ridder, hvis ikke De allerede vidste det i forvejen... De kan jo slås og bruge hjernen, så det kan jeg gætte mig til at De godt vidste...." Sagde Jonathan gravalvorligt, mens han begyndte at pakke sin store pladerustning sammen.... Han satte bunken op på hestens ryg og bestemte sig for, ikke selv at sætte sig op.... "Ja, jeg vidste også godt at De kom herfra, men hvor herfra?" Spurgte han så...
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 12, 2008 17:25:41 GMT 2
"Inde fra byen." sagde hun affejende. Ainsha himlede med øjnene. "Jo tak, en mand i rustning plejer nu engang at være ridder, sir!" Drachenstein... Navnet sagde et eller andet, dybt sybt inde i hendes hjernebark. Alligevel kunne hun ikke placere det. "Jeg er desværre ikke bekendt med hvor Drachenstein ligger." sagde hun bare. Så rankede hun ryggen. "Og nu må jeg desværre gå!" sagde hun og løb. Så måtte hun være uforskammet.
//Ainsha out
På en bakke lidt væk sad Susan og betragtede solen gå ned. Hun havde fri i dag og nød det. Hendes brune krøller var sat op og gemt bag en hvid kyse.Kun en smule stak ud i bunden og ved panden. Hendes tøj var brunt og i mange lag, med snørelivet bundet foran. Hun fik øje på en ridder og gik ned til ham. Havde hun ikke set ham før?
"Godaften sir. Jeg kunne ikke undgå at se Dem. Kommer de langvejsfra?" spurgte hun venligt og nejede.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 14:11:20 GMT 2
Jonathan blev lidt forundret over pigens pludselige dårlige manérer.. Det var lidt som om, at hun vidste hun ikke ville komme galt afsted med dem, men så tænkte Jonathan heller ikke længere over det, da en anden kvinde pludselig kom til ham... Han smilede venligt over hendes på en måde lidt anderledes høflighed.... "Godaften... Ja, jeg kommer skam langvejsfra... Nu kunne De vel ikke hjælpe mig med at finde vej i den by der ligger lidt forude?" Spurgte han selv, mindst lige så høfligt som hende....
|
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 14:15:45 GMT 2
"Naturligvis, sir." sagde Susan og nejede kort. Hun vidste godt at høflighed var på sin plads. Har var vidst ridder - i hvert fald at dømme ud fra rustningen. "Det er byen Cadogan Driscoll. Vi skal bare ligeud det meste af vejen," sagde hun og begyndte at gå. Hun stoppede og vendte rundt. "Et øjeblik," sagde hun og ilede op hvor hun sad før. Hun tog en kurv hun havde været ved at glemme. Det var kartofler hun havde købt af en af de fattige ude fra bygeden. Så halede hun ind på Jonathan. Kartoflerne var tunge, men hun kunne godt lige lare dem det vej der var. Men hun kunne godt bruge en trækpony i ny og næ. "Bare følg mig, sir," sagde hun venligt og smilte.
|
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 14:27:18 GMT 2
Jonathan smilede bare... Vejret var jo strålende, han fik hjælp fra næsten enhver person han snakkede til, og de fleste var endda smukke kvinder.... Da hun kom tilbage med en ret tung kurv, ventede han med at gå og så på hende... "Skal jeg ikke bære den kurv for Dem?" Spurgte han af ren og skær venlighed...
|
|
