|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 14:30:31 GMT 2
"Ellers tak, herre... Jeg skal ikke så langt." sagde hun og smilte. Susan smilte venligt til ham. Han mindede hende om en hun ikke kunne placere. Hun hankede op i kurven og gik lidt videre. "Har De været her før, sir?" spurgte hun venligt. "Og mangler De et sted at bo? Vi har en fremragende kro ikke så langt herfra. Svanen, hedder den." fortalte hun. Hendes kro.
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 14:36:34 GMT 2
"Nej, jeg har ikke været her før.... Og bosted har jeg heller ikke endnu.... Men jo, lad mig da se en gang på jeres kro..." Sagde han med et mindre grin.... Han havde vidst noget med kroer, for hver gang han kom til en ny by endte han altid med at bo på en kro... Nok mest på grund af vinen der jo altid var på sådanne steder....
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 14:40:48 GMT 2
"Det er mine forældre der ejer den." smilte hun skævt. "Jeg vil sige det er den mest ordentlige kro i området. De andre er snuskede." sukkede Susan. Det trækors hun havde dinglende om halsen var røget ud fra hendes kjole, så det hang og daskede på brystet af hende. Hun sukkede og stoppede for at putte det ind under kjolen igen. Nok var hun glad for det, men hendes forældre var ikke meget for hun gik med træsmykker. Det var sådan nmoget fattige mennesker gik med.
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 14:44:52 GMT 2
Jonathan smilede bare ubekymret, indtil han så det smykke hun havde om halsen... Han stoppede op og stirrede en smule mistroisk på hende.... "Hvor har De det smykke fra?" Spurgte han, ret hurtigt... Hvad nu hans barndomsveninde var død? Hurtigt skubbede han tanken væk... Under alle omstændigheder kunne denne kvinde enten være hende, eller en simpel tyv...
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 14:50:37 GMT 2
"Halskæden?" spurgte hun og tog den frem igen. Susan så ned på den. Så så hun tilbage på ham. Kunne han være..? Nej... "Jeg fik den af en ven for mange år siden," svarede hun med et skævt smil. Hun savnede ham sgu. Hun havde et drømmeagtigt blik i et kort sekund, mens hun mindedes hvordan drengen havde givet hende det, da hun var meget lille. Han havde lovet at komme og tage hende med, når han var færdig med sin træning, så de kunne tage til byen. Eller var det blive gift? Hun kunne ikke rigtig huske det...
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 14:54:24 GMT 2
"Hvad hedder De?" Spurgte Jonathan.... Kunne det virkelig være hende? Han så meget eftertænksom ud, og hvis hun var en tyv som havde i sinde at stikke af lige nu, så ville det helt sikkert være meget let for hende.... For han var næsten helt væk i sine tanker....
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 14:56:28 GMT 2
"Mit navn er Susan. Susan Cygne." sagde hun og så forvirret på ham. Hvorfor virkede han så underlig? Måske havde han drukket? Hun havde ingen ide. Det var jo bare et kors? Var det det der havde befippet ham sådan. "Og De, herre?" spurgte hun høfligt. Hun var ved at være lidt bange nu. Hun var jo helt alene med ham. Der var ingen andre. Hvad kunne han finde på at gøre?
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 15:01:03 GMT 2
Jonathan så helt overrasket ud over at høre hvad kvindens navn var.. Så VAR det jo hende! "Jonathan Moonsong..." Sagde han langsomt.... Glæden begyndte at brede sig i hans sind, da det gik op for ham, at det jo var hende... Han smilede lidt, men ellers gjorde han ikke andet....
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 15:04:44 GMT 2
Susan havde virket lidt skræmt, men da hun hørte hans navn smilte hun stort. Det var jo ham! Det gav pludselig mening alt sammen! "Jamen..." begyndte hun. "Det jo dig!" sagde hun begejstret. Hun smilte stort over hele hovedet. "Du... Jamen... Hvorfor er du her?!" spurgte hun. "Hvad laver du her? Hvad skal du? Hvor længe bliver du?" spurgte hun hurtigt efter hinanden. Der var så meget hun ville have svar på.
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 15:09:13 GMT 2
Jonathan vidste virkelig ikke om han skulle græde eller le af bare glæde... så han nøjedes med at smile beroligende... "Ja, det er... Skal være her et par år, og holde øje med hele byen...." Sagde han bare, inden han simpelthen ikike kunne holde et stort tandsmil tilbage.... "Jeg har savnet dig..." Sagde han lige pludselig, ret stille...
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 15:11:41 GMT 2
"Det jo fantastisk!" sagde Susan og smilte stort om det at han blev et par år. "Og i lige måde," sagde hun stille til ham. Hun havde fået lidt røde kinder, efter hun havde sagt det. Det var jo ikke sådan noget hun plejede at sige. Men hun var blevet en dame i mellemtide. Hun havde ændret sig lidt fra da hun var lille. "Kom... Jeg giver et krus øl," sagde hun og smilte. Hun samlede kartoflerne op igen og begyndte at gå. Hun smilte stort til ham.
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 17:38:18 GMT 2
Jonathan fulgte bare efter hende med et smil... Øl kunne han da gså godt drikke hvis det skulle være, så kunne han jo også blive mindet om at vin ikke var alt jo.... "Hvordan er det så gået mens jeg har været væk?" Spurgte han nysgerrigt....
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 19:39:11 GMT 2
"Det gået ret godt. Jeg har bare startet kroen sammen med mine forældre og mine brødre. Min mor er ret opsat på jeg snart skal giftes, hun mener jeg er ved at blive gammel," sukkede Susan og imiterede sin mors stemme. "Susie, lille skat, du skal finde en mand snart! Du kan jo ikke blive på kroen for evigt..." Hun himlede med øjnene. "Argh!"
|
|
|
Post by Shapeshifter on Aug 13, 2008 20:05:06 GMT 2
Jonathan havde virkelig svært ved at holde en stor latter tilbage... "Jamen, hvor gammel er det da du er ved at være?" Spurgte han, en smule forpustet.... Han trak lige så stille afsted med hoppen, der efterhånden var ret træt efter den lange dag... Selv var han også lidt træt, men han vidste selv, at han nok skulle klare sig..
|
|
|
Post by Fix1991 on Aug 13, 2008 20:09:46 GMT 2
Susan smilte skævt. Hendes mor havde ret, hun var ved at være gammel. De fleste var godt gift i en alder af 16. "Jeg er lige fyldt 18." sagde hun. "Jeg ved godt det er ved at være sidste chance, men alligevel. Mon ikke jeg klarer mig. Jeg har jo kroen, hvis der ikke er en mand der vil have mig." smilte hun skævt.
|
|