Post by Corvus on Aug 6, 2008 23:12:29 GMT 2
Navn: Verena Berenciedatter. (sandhed, bringer sejr)
Kaldenavne: Fremtidsfortælleren, spåkonen, heksen af munde, Verena af venner og familie.
Fødselsårstid: Efterår, 1213 (seksten år).
Køn: Kvinde/Pige/Hunkøn.
Stand: Fattig.
Profession: Spåkone.
Udseende:
Højde: 166 centimeter.
Øjenfarve: Gulbrune.
Hudfarve: Rødblond.
Hudfarve: Neutralbrun.
Kropsbygning: Ranglet, spinkel.
Specielle kendetegn: Et bælte med knive, knogler, pulverposer, kort, kaninfødder og andet.
Personlighed:
Verena prøver for det meste at være et optimistisk væsen, men efter at alt hvad hun ejede og kendte blev nedslagtet som vilde dyr, er hun på den senere tid begyndt at blive et mindre nervevrag. Hun er i det fleste tilfælde imødekommende og indsmigrende, men det sker alt for tit at hun er for rap, grov og fyrig til at menneskerne gider være i selskab med hende. Hun stoler ikke på så mange og vælger sine venner og bekendtskaber med omhu - Især kirken og adelen ser hun ikke lyst på - og hun søger så vidt muligt kun kontakt med den fattigere befolkning. Når det kan lade sig gøre, søger hun til skyggernes kroge, men byborgerne ser ikke med venlige øjne på hende, og Verena har i den korte tid hun har levet i byen, fået djævletegnet, hentydende bemærkning og andre idiotiske uvidenheder.
Baggrundsshistorie:
Verena blev født på den lleuscke hede af en kvinde, der havet fået barn uden for ægteskabet. Kvinden var meget svagelig, og døde som hun gav liv. Hun hverken nåede at give navn eller slægt til det lille barn, og i et bagende vejr, blev pigen fundet blot et par timer efter af en omrejsende nomadegruppe, der tjente til føden ved at spå, danse og synge.
Menneskerne der havde fundet hende var en lykkelig stamme, der bedte til en selvdigtet tyregud, og Verena levede et skønt liv som passer for flokkens utallige geder, de solgte i Lleucu og omkringliggende lande. Hun havde allerede set det hele kontinent og i tilgift haft en ægtemand, da et større katolsk kavaleri passerede dem på deres rejsen, og brændte stammen ned med grundlaget at de hylede kætterske guder. Verena undslap med nød og næppe, og i hastige beslutninger rejste hun til Cadogan Driscoll, under dække som kurvefletter, hvor hun nu håber på at kunne leve ved hjælp af det spådom, hun har lært.
Kan lide: Sang, dans, musik, skuespil, et godt grin.
Kan ikke lide: Kirken, turneringer, nærgående mænd.
Evner: Dans, gedeplejning, tarokkortlæsning, generelt spådom.
Andet: Har en lille arapapegøje ved navn Wilma (Rose er røde, violer er blå).
Kaldenavne: Fremtidsfortælleren, spåkonen, heksen af munde, Verena af venner og familie.
Fødselsårstid: Efterår, 1213 (seksten år).
Køn: Kvinde/Pige/Hunkøn.
Stand: Fattig.
Profession: Spåkone.
Udseende:
Højde: 166 centimeter.
Øjenfarve: Gulbrune.
Hudfarve: Rødblond.
Hudfarve: Neutralbrun.
Kropsbygning: Ranglet, spinkel.
Specielle kendetegn: Et bælte med knive, knogler, pulverposer, kort, kaninfødder og andet.
Personlighed:
Verena prøver for det meste at være et optimistisk væsen, men efter at alt hvad hun ejede og kendte blev nedslagtet som vilde dyr, er hun på den senere tid begyndt at blive et mindre nervevrag. Hun er i det fleste tilfælde imødekommende og indsmigrende, men det sker alt for tit at hun er for rap, grov og fyrig til at menneskerne gider være i selskab med hende. Hun stoler ikke på så mange og vælger sine venner og bekendtskaber med omhu - Især kirken og adelen ser hun ikke lyst på - og hun søger så vidt muligt kun kontakt med den fattigere befolkning. Når det kan lade sig gøre, søger hun til skyggernes kroge, men byborgerne ser ikke med venlige øjne på hende, og Verena har i den korte tid hun har levet i byen, fået djævletegnet, hentydende bemærkning og andre idiotiske uvidenheder.
Baggrundsshistorie:
Verena blev født på den lleuscke hede af en kvinde, der havet fået barn uden for ægteskabet. Kvinden var meget svagelig, og døde som hun gav liv. Hun hverken nåede at give navn eller slægt til det lille barn, og i et bagende vejr, blev pigen fundet blot et par timer efter af en omrejsende nomadegruppe, der tjente til føden ved at spå, danse og synge.
Menneskerne der havde fundet hende var en lykkelig stamme, der bedte til en selvdigtet tyregud, og Verena levede et skønt liv som passer for flokkens utallige geder, de solgte i Lleucu og omkringliggende lande. Hun havde allerede set det hele kontinent og i tilgift haft en ægtemand, da et større katolsk kavaleri passerede dem på deres rejsen, og brændte stammen ned med grundlaget at de hylede kætterske guder. Verena undslap med nød og næppe, og i hastige beslutninger rejste hun til Cadogan Driscoll, under dække som kurvefletter, hvor hun nu håber på at kunne leve ved hjælp af det spådom, hun har lært.
Kan lide: Sang, dans, musik, skuespil, et godt grin.
Kan ikke lide: Kirken, turneringer, nærgående mænd.
Evner: Dans, gedeplejning, tarokkortlæsning, generelt spådom.
Andet: Har en lille arapapegøje ved navn Wilma (Rose er røde, violer er blå).