|
Post by leonardo on Aug 16, 2008 19:42:19 GMT 2
Alexander kom skrævende hen over torvet, ved markedet. Hans ansigtsudtryk talte sit tydelige sprog om hvad han mente, om de fattige mennesker omkring ham. Iført en lang hvid frakke, af bomuld, og med et sort silketørklæde om halsen, der matchede han sorte sko med sølvspænder, vækkede han med det samme opsigt på torvet. Alexander fnøs, og valsede videre mens han henkastet førte ind hånd gennem sit blonde hår. Ved hans side dinglede en kåre, af den fineste kvalitet. Alexander var ikke sen til at opdage sin 'kære' bror, Liam. Men hvad var den tåben var ifærd med? At give en tigger penge? Hvor absurd! Alexander gik derhenad med hastige skridt mens han højt sagde:"Det var spildte penge, min kære bror. Hos sådan en tøs kan de ikke gøre meget gavn"
|
|
plage
Junior Member
Posts: 72
|
Post by plage on Aug 16, 2008 19:45:54 GMT 2
Liam sukkede, den sidste han ønskede at møde var Alexander. "Det er et spørgsmål om principper, og for de mønter kan hun få mad til et par dage" sagde han og gik roligt videre. Det var ikke fordi han ligefrem brød sig om Alexander, tit havde han faktisk lyst til at give ham et par på hovedet... men det var sjældent han gjorde det,.
|
|
|
Post by leonardo on Aug 16, 2008 20:02:43 GMT 2
Alexander faldt ind ved siden af Liam, og gik ved siden af ham. "Ja ja, bevares. Den lille pige vil da spise godt de næste 3-4 dage, men hvad så bagefte, har du tænkt på det Liam. Vil du give hende flere penge næste gang du møder hende? Og hvad med når du møder hendes 12 andre søskende; skal de have samme antal mønter, hver?". Alexander kørte en hånd gennem sit hår og smilede grumt. "Det kan meget bedre betale sig at lade dem være i fred". . Alexander nikkede ærbødigt, og med et lunefuldt blik, til to unge piger der stod ved den nærmeste bod.
|
|
plage
Junior Member
Posts: 72
|
Post by plage on Aug 16, 2008 20:06:43 GMT 2
"Jeg tænker bare mere på børnene, som er byens fremtid, end på at komme i bukserne på enhver pige jeg møder" sagde han køligt. Han havde lyst til at give ham et par på hovedet.. Det var ikke fordi Liam ikke kunne få en pige, han havde et ok udseende, han var en yates, og så var han charmerende.. men han valgte ikke at tage alle de piger han kunne få.
|
|
|
Post by leonardo on Aug 16, 2008 20:15:37 GMT 2
Alexander grinede overbærende, og kiggede tilbage på den lille pige. "Den pige: Byens fremtid?" sagde han vantro og lo. Derefter tilføjede han:"Vi, Liam. Vi er byens fremtid, det må du forstå". Pigerne ved boden fniste og vinkede tilbage til Alexander som ignorerede dem på den groveste. "Desuden er der ikke noget galt i at.. 'være lidt om sig', hvis du vil kalde det sådan". afsluttede han selvsikkert.
|
|
plage
Junior Member
Posts: 72
|
Post by plage on Aug 16, 2008 20:18:38 GMT 2
Liam sukkede og gav pigerne ved boden et bebrejdene blik, selvfølgelig.. de var sikkert kun interesseret i Alexanders penge, så de overså selvfølgelig hvilken idiot han var. "Hvem skal så overtage det hele når vi engang er døde? Npår kongen og prinsessen er døde? Det skal børnene! Til den tid er dem der er børn nu blevet voksne!" Sagde han en anelse vredt, hvis ikke Alexander havde været hans egen bror havde han udfordret ham, lige midt på markedet.
|
|
|
Post by leonardo on Aug 16, 2008 20:24:30 GMT 2
"Hvem der skal overtage det hele?" sagde Alexander og kiggede undrende på sin bror. Han smilede forklarende og sagde:"Det skal vores familie, Yates og resten af de adelige. Dem der er født til at lede". Endnu engang satte Alexander sit hår og tilføjede så:"Din lille tiggerpige, vokser sikkert op til at være en hore, eller i bedste fald: en eller anden middelmådig købmands hustru. Hun får aldrig nogen indflydelse, aldrig nogen magt".". Alexander smilede selvsikkert. Det var jo ikke engang løgn. Hans bror levede i en romantisk drømmeverden.
|
|
plage
Junior Member
Posts: 72
|
Post by plage on Aug 16, 2008 20:28:07 GMT 2
Liam sukkede irreteret. "Jeg ved udemærket at hun nok ikke bliver til noget stort, det er ikke alle der kan blive det.. Men det handler ikke kun om at være FØDT til at lede, det handler også om hvad man gør med sit liv! sagde han halvhøjt. Han var ved at være godt sur. Han overvejede om han mon ville kunne vinde over Alexander.. det ville han måske, men han var ikke sikker.
|
|
|
Post by leonardo on Aug 16, 2008 20:33:17 GMT 2
"Utvivlsomt" sagde Alexander og nikkede indvilligende. "Men det er forskellen. Vi er født til at lede, og det er de ikke. De kan gøre hvad de vil med deres liv, men det kommer aldrig, aldrig, til at lede". Alexander stoppede op og så vuderende på Liam, hvorefter han sagde:"Og det er derfor at vi er bedre, mere værdifulde, end de er.."[/b. Et irriterende smil spillede på Alexanders læber.
|
|
plage
Junior Member
Posts: 72
|
Post by plage on Aug 16, 2008 20:36:44 GMT 2
Liam hev hurtigt sit sværd frem da Alexander sagde at de var bedre og mere værdefulde end de andre. "ALLE er noget værd!" nærmest råbte han og pegede på Alexander med sværdet. Han havde trænet med sværd i rigtig mange år og han var særdeles god med det. Man kunne tydeligt se vredens i hans blik selvom han forsøgte at holde den under kontrol.
|
|
|
Post by leonardo on Aug 16, 2008 20:42:11 GMT 2
Alexander lo, og råbte, også højt:"En eller anden: tilkald byvagten; den unge herre er åbenbart gået fra forstanden!". En samling af mennesker havde allerede slået kreds om de to. Alexander stod stille, med et roligt smil. "Du vil vel ikke slås mod en ubevæbnet mand, vil du Liam?" hvislede han så højt at kun Liam kunne høre det. Godt nok havde Alexander en kåre med hånden, men både Liam og han vidste at det slet ikke var det sammen som et sværd. Det ville ikke være en fair kamp, og Liam havde intet at vinde ved det. Randen af mennesker rundt om blev større, og Alexander vidste at Liam kun kunne tabe ved at angribe ham. Ikke fordi Alexander ville gøre modstand, han havde intet ordentligt våben, men fordi at han ville have angrebet en ubevæbnet mand.
|
|
plage
Junior Member
Posts: 72
|
Post by plage on Aug 16, 2008 20:44:45 GMT 2
Liam sendte Alexander et advarene blik, men satte dog sit sværd på plads igen. Han sukkede og lukkede kort øjnene. Han åbnede dem dog hurtigt igen, knuttede næven og slog hurtigt ud efter Alexanders hoved, helt præcist efter hans kindben. Alt den træning havde haft inflydelse på hans krop, og det var ikke ligefrem fordi han var langsom, eller slap.
|
|
|
Post by leonardo on Aug 16, 2008 21:02:56 GMT 2
Alexander havde ventet noget i retning af det, og var forholdvis beredt på det. Et sus gik igennem tilskuerne da Liam slog ud efter Alexander. I ren refleks trak Alexander sit hoved bagud, men ikke helt hurtigt nok. Liams næve ramte det yderste af Alexanders kæbeparti, og sendte Alexander et par vaklende skridt tilbage. Han tog sig til hovedet, og så efter om han blødte, hvorefter han, i en glidende bevægelse, trak sin kåre og lod den svirpe halvhårdt ned mod Liams sværdarm. Hårdt nok til at efterlade et eftertrykkeligt mærke, og vigtigst af alt sørge for han ikke trak sit sværd, og brugte det til fulde. Det var ufint, men Alexander viste han ikke ville kunne vinde en nævekamp, med Liam.
|
|
plage
Junior Member
Posts: 72
|
Post by plage on Aug 16, 2008 21:07:59 GMT 2
Liam måtte holde et smertesudbrud tilbage da han mærkede et hårdt svirp over sin arm. "Din feje hund!" hvislede han vredt og trak sit sværd med den anden hånd. Han var langt dårligere med sværdet når han skulle bruge den arm men lidt kunne han da. Han vendte sværdet i handen og slog ud efter Alexaners skulder med den flade side af sværdet, det ville nok gøre ondt hvis han ramte, men det ville ikke forvolde nogen større skade.
|
|
|
Post by leonardo on Aug 16, 2008 21:25:13 GMT 2
"Det kaldes overlevelse Liam" hvislede Alexander og undveg sværdhugget. Derpå sagde han, denne gang så alle kunne høre det:"Jeg vil ikke skade dig mere end højst nødvendigt, min bror. Nu har du måske lært din lektie, din forræderiske slange. Kongen blier ikke glad for at høre dette. Tænk at du, af alle mennesker, pønser på mytteri!?". Det sidste blev råbt ud, og et gisp gik gennem mængden af tilskuere. Det var godt nok ufint, ud over alle grænser men sådan legede Alexander, det måtte Liam lære før eller siden. Langsomt bakkede Alexander væk, mens han teatralsk pegede på Liam.
|
|