Formiddag

[Corvus]

Det var sen morgen, eller tidlig eftermiddag, og markedspladsen på Cadogan Driscolls torv sydede af liv. Handelsmænd trak deres oksekærrer frem og tilbage på de grussede pladser foran de mange telte og boder, og smykkemager gik rundt mellem alle de kiggende og prøvede at lokke dem med gode ord. Ikke så langt fra netop sådan en, sad den unge Verena på en høj stol og kiggede på travlheden. Hun havde ingen kunder, men havde mageligt sat et skilt op med ordene 'Fremtidsfortæller', bare for god ordens skyld. Bare en kom hen og ville tale, ville det gøre hende glad. Hun havde ingen venner i byen.

[histerainyourface]

tros hendes skærende udseende, de kridt hvide hår, det blege skind og de isblå øjne - blev Deny ikke lagt så meget mærked til. Godt for hende, nogengange ville hun mest af alt ønske at hun var usyndelig men nogengange var det osse godt at blive lagdt mærked til.
Hun havde en stoftaske over skuldern, ikke desideret flot men dog havde hun selv syet den ud af nogen gammle kjole rester.
En meget overvægtig mand stødte hårdt ind i hende så hun røg en smule tilbage men dog holdt hun sin gode balance. Hun så en smule irreteret ud da han ikke engang bedte om forladelse. Hun rystede opgivende på hovdet før hun fik mugede sig frem til den unge kvinde (verena) Hun så på skildtet og rykkede på skulderne det ku vel ik skade "tror de de vil ku se ind i min fremtid?" spurgte hun venligt og smilede svagt men dog en smule sødt.

[Corvus]

Verena draperede et kanariegult sjal tæt ind til sig, for at virke om end endnu mere mystisk. Det var vigtigt at dem, der ønskede deres fremtid læst, virkelig troede på hun kunne se langt ud i fremtiden. Hun sænkede derfor stemmen til noget af det laveste, og sagde: "Med det tredje øjne, jeg vil se. Ét guldstykke for hver slags spåmetode." Det var et kortfattet svar, men der var ikke så meget andet at sige. Så længe pigen virkelig brændte for det, og ikke bare var useriøst. "Har du lyst eller har du ikke?" Hun så håbefuldt.

[histerainyourface]

Deny så kort ned, lidt tænkende måske.. et guldstykke.. det var ikke fordi hun havde så forfærdelig mange tilbage, hun så kort op på pigen - nu var du måske osse alerrede "du's"? hun skød tanken væk før hun ragte ned i tasken og tog derefter en stofpose op og derefter igen et guldstykke. Hun kneb øjnene lidt sammen før hun ragte Verena det. Hun tog sin stofpose ned i tasken igen og tog hanken op omkring armen.

[Corvus]

Et spillende smil bredte sig på den unge kvindes læber. Det tunge guld mod den varme håndflade var en følelse der aldrig kunne beskrives. Hun lod den dumpe ned i en lille læderpose hun havde i sit bælte, og vendte atter blikket mod den fremmede. "Har du noget imod at sætte dig i grusset? spurgte hun, men ventede ikke på svar, da hun selv satte sig ned. "Har du et spørgsmål du ønsker svar på, eller vil du blot vide hvad morgendagen bringer?"

[histerainyourface]

Deny så kort ned før hun nikkede, hun satte sig ned og glattede sin kjole lidt ud så den ik vidste noget bart hud, hun ville jo ikke ligne en hore på nogen måde. Hun så pigen i øjnene Deny's blik holdte kontakt heletiden, "bare fortæl mig hvad der kommer til at ske i fremtiden - nogen ting jeg skal passe på eller nogen ting der vil ske" sagde hun og hendes blik flakkede kort over på en lille dreng i tavlige klæder, hun ville ik se på ham, for så ville hun bare få melidenhed til ham. Hun kiggede bestemt på pigen igen.

[Corvus]

Verena skævede til pigen, mens hun fremdrog forskellige ting fra sit bælte af reb. Hun brød sig ikke om at blive nedstirret, men hvad kunne hun gøre? Det var denne person der betate hende frokost. Kort, knogler og krus blev hevet frem, og hun bredte dem alle ud foran den fremmede pige "Vil du have din fremtid læst i teen, i krystalkuglen eller på andre spåmetoder? Og hvad må jeg kalde dig?" Flere spørgsmål, men svarene va alle vigtige.

[histerainyourface]

Deny så kort ned på tingene, det var ik fordi de skræmte hende, bare efter hendes mening var det ik de mest nomale ting at rende rundt med.. men for pigen var det nok "ehm - øh - det bestemmer de. de kan bare kalde mig Jessica" sagde hun en smule forvirrende. Hun follede hænderne på lårene og holdte stadig kontakt med pigen.

[Corvus]

Verena overvejede i lidt tid, hvilken metode hun burde bruge. Det bedste var nok at skræmme hende med dårlige varsler, da hun ikke virkede helt så overbevist om Verenas evner. Hvis hun gik til kongen, ville Verena være nød til at flygte, men alligevel sagde hun: "Jessica, er du klar til at trænge ind i fremtidens mange bølger?" og under den stol, hun før sad på, hev hun forsigtigt en kande frem, og fra bunken af ting, hun lige havde lavet, tog hun et krus og hældte op. "Drik dette, til der kun er få dråber tilbage, slyng de tilbageværende blade rundt et par gange, lad den sidste væde sive ud, giv mig koppen, og ved Guderne, lad bladende blive; de er dyrebare. Har du forstået det hele?"

[histerainyourface]

Deny nikkede lidt svagt måske enda lidt usikkert, hun kendte jo ikke Verenas personlighed og regnede endelig osse med at hun ville være en "joker" der bare snød for at få penge.
Deny gjorde som hun havde fået besked på selvom hun ikke var meget for at drikke af det, hun kendte jo ik Verena

[Corvus]

Verena smilede et beroligende smil til Deny, for at hun skulle føle sig sikker. Da pigen overrakte hende koppen, kørte Verena hånden frem og tilbage i luften, som om der var en usynlig barriere om den, som hun ikke kunne trænge igennem, bare for at give lidt for pengene. "Mhm, ja, jeg tror," sagde hun, "at det tredje øje ser klart nu. Ja, det hele er tydeligt" Hun stoppede håndbevægelsen og lod blikket sænke ned mod det snaskede tregrums, og knap havde hun set på det, før hun tog sig til hjertet med et overdramatisk gisp. "Dette er Djævelens kop! Jeg kan tydeligt se Alligatoren, lige dér. Den antyder fjender og fare, og, ak, Rotten, bedrag og forræderi, men den dér, små cirkler, den spår nyheder omkring ægteskab, men åh, det er jeg ked af, skyer fortæller skuffelse og tvivl." Det var mange ting på én gang, og ingen af dem var til at se i koppen. Så længe pigen ikke ville forlange penge tilbage, var alt vel.

[histerainyourface]

Deny smilede roligt hun fnøs "er det bare noget du siger?.." sagde hun og rystede svagt på hovdet før hun rejste sig. Hun så ned på pigen "du får brug for pengene bare behold dem" sagde hun og smilede svagt før hun stille begyndte at gå.

[Corvus]

Verena mærkede vreden der langsomt sneg sig op mod hjertet. Selvom Jessica havde ret, kunne hun godt være en smule mere diskret og høre det færdigt.
"Skøge!" råbte hun efter hende "Hvor vover du at krænke magiens ædle magt! Jeg forbander dig, jeg skide forbander dig!" Det var ikke første gang, at hun havde været for åbenlys i sin spåning, men hun blev vred hver eneste gang alligevel. Nogle af de handlende skævede nervøst til hende, men hun var ligeglad. Verena pakkede hurtigt sine ting sammen, efterlod kanden, rejste sig og løb hurtigt tilbage til sit telt, inden nogle kontaktede kongen.

//Out

[histerainyourface]

Deny så efter hende, hun smilede kort til nogen folk næsten beroligende før hun skævede imod Verena som var ude for hendes synsvinkel. Hun rystede på hovdet "og ikke engang et tak fik man" mumlede hun og og smilede glad før hun gik vidre på sin spasere tur. hun havde ikke nogen grund til at gå til kongen for intet godt fik hun ud af det.

//out.

[plage]

Liam gik lidt rundt på markedet, han havde sit sværd med sig, men hans ansigt udtrygte helt klart ro og venlighed. Han så en lille pige som sad og tiggede. Han gik hen til hende og bøjede sig så han ca. var i øjenhøjde med hende. Han lagde et par mønter i hendes fremstarkte hånd og smilte venligt til hende. Han rejste sig op og gik roligt vidre.