Alene tid

[Knight]

Audience salen er bygger så der er en trone til kongen og et tilstødene lokale hvor der et lang og kongens private skrivebord. Alt sammen var smagfuldt udsmykket, men det var sjældene og sjældene Kongen benyttede salen. Mest fordi han ikke stolede på ret mange af sine gæster. Enhver af dem havde en grund til at snigmyrde ham. Især de to hovedefamilier. Derfor har kongen aldrig alene. Han var altid fuldt af mindst tre vagter, alle udvalgt personligt af kongen selv. Selv imens han sad ved sit skrive bord og gennemgik nogle rapportere fra sine ambasadører var der fire mand i rummet. To ved vinduet og to ved døren. og udenfor i modtagelse salen med tronen stod der yderlig to mand. Man kunne aldrig være for sikker

[plage]

Liam kom gående ind gennem Audience salen, han havde for en gangs skyld ikke sit sværd med sig, han mente ikke det ville være klogt at have det mked ind til kongen, selvom han ikke kunne se hvorfor han skulle have lyst til at skade kongen. Han havde en besked med fra sin far, han var ikke helt sikker på hvad der stod i den, men han havde også bare fået besked på at brigne den op til kongen. Han stillede sig ved en væg og så over på kongen.

[Knight]

Vagterne så på Liam, og vidste han ikke var en trusel, men blikket i kongen sagdet ngoet andet. Han var søn af Yates familien. De ventede bare på at tage magten fra ham.
Kongen lagde den sidste rapport fra sig og så koldt over på Liam
"Hvad kan jeg gøre for den unge ridder?"
Hans stemme var ikke ligefrem ubehaglig, men den var iskold.

[plage]

Liam stod helt rank, og ignorerede det kolde i kongens stemme. "Deres majestæt, jeg har et brev til dem" sagde han med høj, tydelig og neutral stemme. Han gik over til kongen med brevet i hånden, hans ansigt afslørede ingen følelser, det gjorde hans holning heller ikke. Han virkede fuldstændig neutral...

[Knight]

"Javel, Ja." Lød kongen stemme ligeså kold som før
"så lad mig da se det"
Han nikkede kort til en af sine vagter som stilte sig hen ved siden af Liam
Kongen skubbede sine reapport lidt til side og gjorde mime til at Liam kunne ligge brevet foran kongen. Var det mon svar på det spørgsmål han for længe siden stilte Yates, elelr var det blot endnu et af deres udsættelser?

[plage]

Liam lagde brevet foran kongen, og blev stående. Han vidste ikke om han skulle have en besked med tilbage, men det ville nok være klogest at vente. Han stod stadig helt rankt, og kiggede ligeud med en neutral mine, dog uden at virke uhøflig.

[Knight]

Kongen åbende brevet og læste det igennem. Igen en Udsættelse. Det burde han have gættet.
"Javel ja." sagde han og lagde brevet ned igen. Blikket var blevet ligeså kold som stemmen
Kongen løftede blikket fra brevet og så op på Liam.
"har du nogen ide om hvad der står i brevet, min unge ridder?"
Spurgte Kongen koldt

[plage]

Liam gættede sig til det ikke var noget godt der stod i brevet, men han vidste det langt fra. "Nej deres majestæt, det ved jeg ikke og jeg fandt det unødvendigt at spørge om det. Jeg skulle blot bringe det til dem" sagde han uden at flytte blikket. Hans stemme lod høflig, men stadig kold.

[Knight]

"De kan med bringe svaret tilbage om, at hvis den slags" Kongen pegede på brevet og foresatte
"brev, ender her igen, Vil det koste Yates familien dyrt"
Kongen skubbede så brevet til side og så over på vagten og nikkede, og betragtede samtalen som afsluttet. Han fandt en rapport fra en ambassadør det måske havde en ide til en fremtidie svigersøn. Han var sikkert bestukket af selvsamme kandidat, eller hans fader.

[plage]

Liam nikkede, og så lidt nevøst på kongen.. Han ville gerne gøre noget for at lette stemmen.. Han ville helst have kongen stolede på ham! "Deres majestæt, hvordan går det med prinsessen?" spurgte han og forsøgte at lyde venlig. Dels ville han gerne vide om der var fundet en æggtemand til prinsessen, og dels ville han gerne virke venlig..

[Knight]

Kongen så op på ridderen. Han havde betragtet samtalen som slut.
"Ud over det koster umindelige summer at holde styr på hende, så går jeg udfra hun har det godt." svarede kongen overraskende neutralt. Dog kunne man stadig mærke den mistro han nærede til Liam
"Men jeg kan ikke se hvilken interesse de har i det.." sagde han og skiftede hans stemme over til meget mistroisk og kold stemme

[plage]

"Jeg er bare nysgerrig, det er jo vigtigt om prinsessen har det godt" sagde han, stadig med venlig stemme. Han ville gerne have kongen til bare at stole LIDT mere på ham! Men han vidste også, at han havde god grund til at være mistroisk. Der var mange der ville kongen ondt, men liam var dog ikke en af dem.. selvom han var sikker på at mange fra hans familie, ikke havde det på samme måde som han.

[Knight]

"Ja." Sagde kongen koldt og kort og gik videre med sine rapporter. han læste den samme rapport igennem igen og notede sig navnet på ambasssadøren og emnet, en prins, før han lagde den til side. Han lagde den i bunken over dem som ikke kunne bruges, som ægtemand for sin datter. Selvom han elskede hende af hele sit hjerte, skulle slægten føres vidre.

[plage]

Liam sukkede lydløst og bøjede kort hovedet for kongen. "JAvel.. deres majestæt, hvis der ikke er mere jeg skal viderebringe, vil jeg se at komme videre" sagde han. Han havde opgivet at få kongen til at få tillid til ham..

[Knight]

"tak for deres tilstedeværelse, Ridder Liam. De Kan gå" sagde kongen imens han læste i en rapport. en af vagterne rystede let på hovedet over Kongens måde at behandle liam på. Det var hårdt nok for de royale vagter, men det gik meget mere ud over de andre, kongen i det mindste stolede en smule på dem