Post by leonardo on Aug 15, 2008 13:57:14 GMT 2
Navn: Alexander Yates
Kalde/kælenavn:
Fødselsårstid: Vinter, 1204
Køn: Mand
Profession: N/A – Da han er adelig, og stammer fra en rig del af familien arbejder han ikke.
Stand: Rig
Familie: Yates
Udseende:
I sin fulde højde måler Alexander 187 cm og vejer 90 kg. Han har langt lyst hår som krøller en smule. Han går højt op i sit hår som han omhyggeligt sætter når han har tid. Alexander har smalle dybe øjne, der har en frost blå farve. Hans hud har en normal teint, der dog vidner om at han bruger mere tid indenfor ind udenfor i solen. Derudover er Alexander ret muskuløs, og træner dagligt, også får at holde sig i form. Han har ingen virkelig grund til at træne, da han sidder i sin sikre status som nobel, og derfor ikke bliver sendt i krig med det første. Han løfter aldrig en finger, og kommer nok alligevel ikke til det resten af sit liv. På trods af det er hans fysisk forbløffende god. Det eneste rigtig specielle kendetegn ved ham er det lille modermærke der er nederst på hans venstre kind, det og så hans arrogante holdning til alting. Alexander holder af at gå i lange hvide eller sorte frakker, der flagre omkring ham. Derudover er alt hans tøj, stort set, lavet af bomuld og silke. Han har en næse for mode og stil, det må man lade ham. Dette er også en af grundende til at han er god til at charmere folk, hans ydre virker stilfuldt og elegant.
Personlighed: Alexander er en arrogant lort. Det er den mest præcise beskrivelse man kan give af ham. Han føler sig bedre end alle andre fordi han er adelig og rig. Han elsker at pine folk, og svine folk til der er under ham. Man kunne mene at det bare var en facade, men han synes virkelig, med hele sit hjerte, at han er den bedste, klogeste, smukkeste og mest interessante person i verden. Alexander er pigeglad og forstår også at snog dem om sin lillefinger. Dels begrund af sine penge, og dels fordi at han bare er god til at charmere folk. Han er vant til at alle gør tingene for ham, og er bliver let sur hvis noget kommer ham på tværs. Ikke at han mister fatningen, nej, han er altid rolig. Han er typen der hellere ville få nogen til at forgifte dig, end at slås mod dig, en mod en. Ligegyldig hvem det er mod. Han tager ingen chancer. Problemet med Alexander er at han faktisk er ret intelligent. Han ved godt hvad han laver. Han er bare blevet opdraget til at tro, at han er verdens centrum, så det gør han. Alexander er hurtigt i replikken, og er god til at svare tilbage verbalt. Han er desuden god med et sværd, men uden kan han ingenting. Selvom han aldrig ville indrømme det overfor nogen så er han utrolig bange for smerte, og har en meget lav smertetærskel. Alexander ved godt at der er mange der ikke kan lide ham, med til gengæld ved han også at der er mange som godt kan. Ikke fordi han er flink, men fordi han har penge og kan være charmerende når han vil det.
Baggrunds historie: Alexander er søn af en rig højtstående hertug, der er gode venner med kongen. Som barn legede Alexander og prinsessen sammen i slotshaven, og var gode venner. Desværre for Alexander fik hans far et andet, større, bedre område at herske over, et sted flere dages rejse væk. Byen de flyttede til var ikke særlig stor, men stor nok til at der var unge mennesker der kunne underholde Alexander. Han voksede op med alt hvad han kunne ønske sig, og tjenere på hver en finger. Da han blev gammel nok, plagede han sig far til at sætte en af sine riddere til at lære den unge Alexander at bruge et sværd. Desuden opdagede Alexander at det godt kunne betale sig at være rig og adelig i byen. Der var ingen andre adelig end hans familie, og de andre børn så op til ham af netop den grund. Begrund af så megen opmærksomhed fra alle leder og kanter, begyndte Alexander selv at tro at han var speciel. Ikke bare en almindelig dreng. Men ’Alexander’. Han tilbragte sin barndom som centrum for alle i byen. Godt nok var han en uvorn knægt, men han fandt altid en måde at slange sig ud af det på. Mest ved at give en anden stakkels, uskyldig knægt skylden. De andre voksne turde knap nok klage til Hertugen. Denne vidste godt at hans søn var ude af kontrol, men han havde sværget aldrig at lige hånd på barnet. Men noget måtte der gøres. Derfor valgte Hertugen at sende sin eneste søn væk, for at bo hos kongefamilien. Dette var et par uger før at Kongen annoncerede prinsessens giftefærdighed, og da den nyhed kom, vidste Hertugen at havde gjort det rigtige. Nu måtte han bare håbe at hans søn kunne vinde prinsessens hjerte. Han behøvede helt sikkert ikke engang opfordre ham til at prøve.
Kan lide: Alexander kan lide at føle sig bedre en andre. Han elsker følelsen af at kunne noget som de andre ikke kan. Han elsker at se andre folk lide, hvilket nok er sadistisk men sådan er det altså. Desuden kan han lide at snyde folk, og bilde dem ting ind. Alexander nyder i det hele taget at være sadistisk og ond. Han ved godt til en vis grad had han gør, men opfatter det bare ikke som decideret ondt. De er jo kun ’undermennesker’.
Kan ikke lide: Alexander hader at tabe, og blive udkonkurreret af andre. Dette sker sjældent, faktisk næsten aldrig. Og grunden til det er at Alexander sjældent spiller fair, eller spiller hvis der er en chance for at tabe. Han elsker god mad, og hader derfor når noget er dårligt tilberedt. Det er det tidspunkt han kan gå mest amok på. Så råber og skriger han, og tæsker kokken hvis han bliver rigtig sur. Alexanders værste frygt er at være utilstrækkelig, og ikke kunne ’være med’.
Evner: Atletisk bygget, fægtning, god til at overtale folk.
Andet: Roser er røde, violer er blå. Jeg er genial. og denne regl er ligeså
Kalde/kælenavn:
Fødselsårstid: Vinter, 1204
Køn: Mand
Profession: N/A – Da han er adelig, og stammer fra en rig del af familien arbejder han ikke.
Stand: Rig
Familie: Yates
Udseende:
I sin fulde højde måler Alexander 187 cm og vejer 90 kg. Han har langt lyst hår som krøller en smule. Han går højt op i sit hår som han omhyggeligt sætter når han har tid. Alexander har smalle dybe øjne, der har en frost blå farve. Hans hud har en normal teint, der dog vidner om at han bruger mere tid indenfor ind udenfor i solen. Derudover er Alexander ret muskuløs, og træner dagligt, også får at holde sig i form. Han har ingen virkelig grund til at træne, da han sidder i sin sikre status som nobel, og derfor ikke bliver sendt i krig med det første. Han løfter aldrig en finger, og kommer nok alligevel ikke til det resten af sit liv. På trods af det er hans fysisk forbløffende god. Det eneste rigtig specielle kendetegn ved ham er det lille modermærke der er nederst på hans venstre kind, det og så hans arrogante holdning til alting. Alexander holder af at gå i lange hvide eller sorte frakker, der flagre omkring ham. Derudover er alt hans tøj, stort set, lavet af bomuld og silke. Han har en næse for mode og stil, det må man lade ham. Dette er også en af grundende til at han er god til at charmere folk, hans ydre virker stilfuldt og elegant.
Personlighed: Alexander er en arrogant lort. Det er den mest præcise beskrivelse man kan give af ham. Han føler sig bedre end alle andre fordi han er adelig og rig. Han elsker at pine folk, og svine folk til der er under ham. Man kunne mene at det bare var en facade, men han synes virkelig, med hele sit hjerte, at han er den bedste, klogeste, smukkeste og mest interessante person i verden. Alexander er pigeglad og forstår også at snog dem om sin lillefinger. Dels begrund af sine penge, og dels fordi at han bare er god til at charmere folk. Han er vant til at alle gør tingene for ham, og er bliver let sur hvis noget kommer ham på tværs. Ikke at han mister fatningen, nej, han er altid rolig. Han er typen der hellere ville få nogen til at forgifte dig, end at slås mod dig, en mod en. Ligegyldig hvem det er mod. Han tager ingen chancer. Problemet med Alexander er at han faktisk er ret intelligent. Han ved godt hvad han laver. Han er bare blevet opdraget til at tro, at han er verdens centrum, så det gør han. Alexander er hurtigt i replikken, og er god til at svare tilbage verbalt. Han er desuden god med et sværd, men uden kan han ingenting. Selvom han aldrig ville indrømme det overfor nogen så er han utrolig bange for smerte, og har en meget lav smertetærskel. Alexander ved godt at der er mange der ikke kan lide ham, med til gengæld ved han også at der er mange som godt kan. Ikke fordi han er flink, men fordi han har penge og kan være charmerende når han vil det.
Baggrunds historie: Alexander er søn af en rig højtstående hertug, der er gode venner med kongen. Som barn legede Alexander og prinsessen sammen i slotshaven, og var gode venner. Desværre for Alexander fik hans far et andet, større, bedre område at herske over, et sted flere dages rejse væk. Byen de flyttede til var ikke særlig stor, men stor nok til at der var unge mennesker der kunne underholde Alexander. Han voksede op med alt hvad han kunne ønske sig, og tjenere på hver en finger. Da han blev gammel nok, plagede han sig far til at sætte en af sine riddere til at lære den unge Alexander at bruge et sværd. Desuden opdagede Alexander at det godt kunne betale sig at være rig og adelig i byen. Der var ingen andre adelig end hans familie, og de andre børn så op til ham af netop den grund. Begrund af så megen opmærksomhed fra alle leder og kanter, begyndte Alexander selv at tro at han var speciel. Ikke bare en almindelig dreng. Men ’Alexander’. Han tilbragte sin barndom som centrum for alle i byen. Godt nok var han en uvorn knægt, men han fandt altid en måde at slange sig ud af det på. Mest ved at give en anden stakkels, uskyldig knægt skylden. De andre voksne turde knap nok klage til Hertugen. Denne vidste godt at hans søn var ude af kontrol, men han havde sværget aldrig at lige hånd på barnet. Men noget måtte der gøres. Derfor valgte Hertugen at sende sin eneste søn væk, for at bo hos kongefamilien. Dette var et par uger før at Kongen annoncerede prinsessens giftefærdighed, og da den nyhed kom, vidste Hertugen at havde gjort det rigtige. Nu måtte han bare håbe at hans søn kunne vinde prinsessens hjerte. Han behøvede helt sikkert ikke engang opfordre ham til at prøve.
Kan lide: Alexander kan lide at føle sig bedre en andre. Han elsker følelsen af at kunne noget som de andre ikke kan. Han elsker at se andre folk lide, hvilket nok er sadistisk men sådan er det altså. Desuden kan han lide at snyde folk, og bilde dem ting ind. Alexander nyder i det hele taget at være sadistisk og ond. Han ved godt til en vis grad had han gør, men opfatter det bare ikke som decideret ondt. De er jo kun ’undermennesker’.
Kan ikke lide: Alexander hader at tabe, og blive udkonkurreret af andre. Dette sker sjældent, faktisk næsten aldrig. Og grunden til det er at Alexander sjældent spiller fair, eller spiller hvis der er en chance for at tabe. Han elsker god mad, og hader derfor når noget er dårligt tilberedt. Det er det tidspunkt han kan gå mest amok på. Så råber og skriger han, og tæsker kokken hvis han bliver rigtig sur. Alexanders værste frygt er at være utilstrækkelig, og ikke kunne ’være med’.
Evner: Atletisk bygget, fægtning, god til at overtale folk.
Andet: Roser er røde, violer er blå. Jeg er genial. og denne regl er ligeså